-
Et stokerfyr skal ved normal brug være lige så driftsikkert som et oliefyr.
-
Det skal have en lang holdbarhed, da det er en stor investering.
-
En lang holdbarhed og høj driftsikkerhed sikres bedst ved anvendelse af kvalitetskomponenter i stokeropbygningen. Derfor skal specielt gear, motor, blæser, snegl og herd (brænderhovedet) være af endog meget god kvalitet.
-
Det er vigtigt, at producenten kan dokumentere virkningsgraden ved nominel drift og ikke ved tomgangsdrift. Kilowattydelsen er mindre væsentlig, da 99 % af alle huse ikke skal bruge mere end 10-15 KW.
-
Det er ligeledes vigtigt, at styringen er brugervenlig og kan indstilles til forskellige brændselstyper, idet der ofte er mange penge at spare ved at købe alternative fyringsmaterialer.
-
Sidst, men ikke mindst, skal stokeren være støjsvag. Kvalitetskomponenterne skal således ikke alene sikre en høj driftsikkerhed, men også en støjsvag drift.